Det bedste sted at starte, hvis man har en fornemmelse af, at noget er under forandring, er gennem iagttagelse.
God teori er en vej til at forstå det man ser – men teori har ofte den svaghed, at den kun fungerer i kontrollerede miljøer, der ikke altid kan overføres til virkeligheden.
Der er ingen enkelt sandhed om Velfærdssamfundet, og alligevel kan alle der bor i Danmark, hver dag gøre iagttagelser der vedrører Velfærdsstaten. Måden den fungerer på. Ting der laves om. Den måde der tales om Velfærdssamfundet, både de steder man kommer i sin dagligdag og i den offentlige debat.
Den teoretiske anskuelse som Kollaps.dk bygger på, er at det netop er den måde vi mennesker tænker og taler om Velfærdsstaten, der er med til at forandre den.
Der er ikke noget hemmeligt rum med ti mænd i jakkesæt rundt om et mahogni-bord, hvor magten bor. Måske er der nogen der gerne vil have det sådan, men samfundets generelle kurs, formes af de ting, vi hver især beslutter os for, når vi træffer et valg.
Teori
Om samfundet bestemmer livet for individerne, eller om individerne former samfundet gennem deres handlinger, er en af de ældste diskussioner indenfor de samfundsfaglige videnskaber. Sagt med andre ord: Når hvert menneske træffer et valg, er det så summen af befolkningens valg, der udgør samfundet, eller er det hvordan samfundet er som helhed, der begrænser de valg befolkningen kan tage.
Diskussionen er over hundrede år gammel, og går langt forud for Velfærdsstatens fremvækst.
Sidenhen har blandt andet Anthony Giddens forsøgt at løse den utilfredsstillende fornemmelse af, at det sjældent er enten-eller i livet.
Giddens strukturationsteori
Giddens udviklede strukturationsteorien, som er en analyse af begreberne agent og struktur, hvor han forsøger at overskride den spænding, der eksisterer mellem individ og samfund.
Central Problems in Social Theory (1979) og The Constitution of Society (1984) er hans hovedværker fra denne periode og bragte ham stor international anerkendelse.
Giddens ser et samfund som rammen for de individer, der lever i det. Men samfundet skal hele tiden genskabes gennem individernes handlinger, og derfor ændrer samfundet sig, hvis individerne i samfundet begynder at handle anderledes.
Anthony Giddens er interessant fordi han ikke bare sidder på et universitet og tænker. Han handler også på resultaterne af sin forskning. Med sin teori om den Tredje Vej, var han en af arkitekterne bag Tony Blair’s New Labour i England.
Vil man diskutere Velfærdsstaten og Velfærdssamfundet, giver det god mening, at holde sig Giddens strukturationsteori for øje. Vi er i høj grad styret af samfundets praksis, regler og normer – samtidig med at vores handlinger i samfundet og reaktioner på samfundet, påvirker samfundets udvikling.
Når det kommer til et valg mellem de helt store teorier, er det tæt på at være religion, hvad man tror på. Det afhænger af ens egen personlige overbevisning, synspunkter og rationalitet. Som Max Weber sagde, der er ingen rationelle måder at vælge mellem forskellige former for rationalitet på. At mennesker altid har tænkt forskelligt, har ført til udviklingen af forskellige styreformer, herunder demokratiet, der er en aftale om ikke at lytte til hinanden i stedet for at slås.
Denne blog er temmelig begejstret for mennesket og kritisk overfor de systemer der bestemmer overfor mennesket, og det her er derfor ikke en idéhistorisk eller samfundsfaglig blog. Snarere er den inspireret af :
Det er klart svært ikke at være fan af Weber - han er funky til fingerspidserne
Max Weber (1864-1920) indførte i begyndelsen af 1900-t. en sondring mellem formålsrationalitet (instrumentel rationalitet) og værdirationalitet, som han satte over for traditionsbestemt og følelsesbestemt handling.
Handlinger er formålsrationelle, hvis de er valgt som de mest effektive midler til givne mål. Handlinger er værdirationelle, hvis de er i overensstemmelse med principper, der er værdifulde i sig selv, fx moralske handlinger.
Weber forventede, at formålsrationaliteten ville vinde frem i moderne samfund, men på bekostning af andre handleformer, bl.a. pga. bureaukratiernes vækst.
Dette ville nok øge effektiviteten, men også indebære en risiko for en udvikling i retning af et “rationalitetens jernbur” med tab af frihed og mening for de enkelte mennesker til følge.
Max Weber om Bureaukratiets ”jernbur”
En livløs maskine er størknet ånd. Kun i og med at den er det, får den sin magt, som tvinger mennesket i dens tjeneste og i arbejdslivets hverdag kan bestemme og beherske, som faktisk i fabrikken. Størknet ånd findes også i enhver levende maskine, som i bureaukratiets organisation med dens skolære fagspecialisering, dens afgrænsning af kompetencer, dens reglementer og hierarkisk leddelte lydighedsforhold (Weber 1918/1988 s. 332).
Se også kategorien “teori” – eksempelvis madordningen – på en anden måde
