Denne blog er skabt for at give plads til diskussioner om Velfærdsstaten.
De forskellige diskussioner på politisk og ekspertniveau om Velfærdsstaten, er nogle gange uigenkendelige i forhold til den hverdag jeg og mange andre oplever som borger i Danmark. Kald det en påstand, den her blog er for at efterprøve den påstand.
Ved hver finanslov bliver der talt om flere penge til sundhedsvæsenet, uden synlige forbedringer. En af inspirationerne til denne blog var en praktiserende læge, der fortalte mig hvordan han flere gange måtte gribe ind i sin kones kræftbehandling på Rigshospitalet, for at hun ikke skulle dø af fejlbehandling.
Ved hvert valg bliver der talt om mere Velfærd, imens der kommer et barn mere på hver stue og en personale mindre i børnehaven.
Er der en smertegrænse for hvad der er et Velfærdssamfund. Har de seneste 25 års nedskæringer bragt samfundet frem til et punkt, hvor det er ved at blive til noget fundamentalt anderledes.
Måske var Velfærdssamfundet en utopi der blev skabt for lånte penge i 60'erne og 70'erne. Forestillingen om at skabe et samfund, der var så rigt at det kunne tage sig af alle.
Det kunne være interessant at have velfærd nu, som den i 70'erne. Som en af mine venner fortalte om dengang : "Min far var gymnasielærer og havde råd til en Volvo, et stort hus, tre børn, en kone og en elskerrinde." I dag skal der knokles, så græshoppegenerationen kan få deres efterløn, og ungdommen overvejer at melde sig ud. Der er dårligt tid til elskerinder og samfundet som et fælles projekt vakler.
Jeg arbejder til daglig med journalistik, og ved at der er ufattelig mange ting, der ikke kan beskrives, fordi det er fornemmelser, oplevelser der ikke kan bekræftes eller tanker der ikke passer ind i den måde verden beskrives på – men jeg mener at disse ting alligevel kan have en værdi, og pege på noget vigtigt.
Mit navn er Klavs og har startet den her blog, fordi jeg ikke har tid til & overskud til lokalpolitik, høringssvar, borgermøder og alle de tusinde andre ting, der skulle medinddrage men som er ved at få mange til at segne. Bloggen er åben for alle, og er der en historie fra Velfærdssamfundet, som ikke har kunnet finde vej til medierne, send den til mig. Så kigger jeg på den og ser om det kan bringes her.
Og skulle det vise sig at Velfærdsstaten har det fint og er på helt rette spor – så er det cool, det ville være rart.
Jeg kan kontaktes på ksr.kollaps@gmail.com
