Ok, tophemmelig information. Jeg fik det at vide da min onkel var stiv i 2002. Da jeg har mange onkler afslører jeg vistnok ikke min kilde. Jeg kan kun sige at han arbejder tæt på regeringen. Han var stiv og sagde: ”Danmark bliver fattigere, hver gang der står en somalier i lufthavnen.”
I 2010 sagde regeringen, at den vil regne ud, hvilke samfundsgrupper, der er en belastning for samfundet. Det er lige før tårerne ruller imens det bliver sagt. Regeringen ofrer sig for befolkningens skyld.
Var det ikke fordi min onkel og jeg havde siddet og stanget julesnaps for længe siden, var jeg måske hoppet med på diskussionen. Det gør jeg ikke. Beregninger af hvem der giver overskud på finansloven har eksisteret i så lang tid, at embedsmændene har lavet bordskånere, kravlenisser & guirlander af dem – i håb om at politikerne en dag gør som Thomas Helmig anbefaler: Lader fornuften vende tilbage.
Med regeringens nye pointsystem er noget vendt tilbage – men det er ikke nødvendigvis fornuft.
Pointsystemet skal ”styre indvandringen, så der kommer færre personer til landet, der efter en nyttebetragtning ikke bidrager til samfundet,” citatet er sakset i Urban i november.
Nyttebetragtning. Så blev det sagt, endda af Birthe Rønn Hornbech, den gamle højskolelærer og Søren Kierkegaard-fan. Tankegangen om ”nytte” har modnet sig til, at blive det væsentligste princip i statens forhold til sine borgere.
En ”sidegevinst” ved pointsystemet er, at det stort set er slut for kiksede mænd, med at skaffe sig en brud over internettet (med mindre kikset mand scorer tjekket tøs). Så ikke flere thai-piger i Brugsen i Møgeltønder. Oh, den lykke. Uden nogen at avle med, vil den oprindelige danske bonderøv uddø på to generationer, og kun supernyttige danskere vil være tilbage.
Der ophober sig spænding i ethvert samfund. Det har der altid gjort. Samfund skabt i går, får næsten altid svært ved at håndtere nutidens problemer. Den skingre tone, der ligger bag pointsystemet og som opfordrer dig til at hade og foragte mennesker du egentlig slet ikke kender, dukker altid op, når magthaverne ikke kan overskue hvordan man gør noget ved nutidens problemer. Godt man kan fægte med hende Pia Kjærsgaard, hvis nogen mangler arrige forklaringer – selvom det vistnok er et kneb, der kan give bagslag for regeringen.
Det sjove ved Pia er, at hun udtaler sig, som var hun repræsentant for danskerne. Som ved hun bedre end nogen, hvad du netop tænker og ønsker. Og at det er grundlaget for hendes magt, at hun tjener folkets vilje.
I en periode var jeg lige ved at købe den. Indtil jeg tænkte, at jeg egentlig ikke havde lyst til at hade nogen, bare fordi de er arabere. Og så kom jeg til at læse en dejlig bog, hvor der fik mig til at se lidt anderledes på det dermed at tale på folkets vegne:
“Således bliver det smigrerne der kommer til ære og værdighed… De er skyld i, at folkets beslutninger og ikke lovene (her menes grundloven) har den afgørende magt, ved at henvise alting til folket. De bliver nemlig store, fordi folket har al magt i sin hånd, medens de selv behersker folkemængden, idet mængden retter sig efter dem” (Aristoteles, Statslære, 4. bog, afsnit IV.1)
Sagt på en anden måde. Hver gang der henvises til hvad danskerne ønsker som begrundelse for politik, skal man være en smule på vagt. Propaganda har altid eksisteret (og interessant er det at Aristoteles citeres forkert i demokrati-kanonen)
Skal jeg sige noget godt om finanskrisen og de mange der blev arbejdsløse, er det, at rigtig mange mennesker i jobcentrene har mødt den brutale og afstumpede side af det offentlige, der helt har opgivet at betragte borgerne som mennesker.
Det er altid det samme. Samfundets skabes, vokser og til sidst kræver det alle ressourcerne at holde maskinen kørende. Det får den stat, der engang var en blomst der åbnede sig, til grundlæggende at ændre sit syn på sine borgere. Borgerne skal betjene staten, selvom det ligger meget langt væk fra de idealer samfundet engang blev skabt ud fra. Og når den forskydning indtræffer – er der kun et sted at drøfte de nye spilleregler – og det er i grundloven. Og det er på høje tid, at diskussionen føres derhen.
En ny relation mellem borger og stat
Én for alle og alle for én, noget for noget, en tankegang der for alvor dukkede op i 1993. Borgerne skulle ikke længere bare hjælpes, hvis der var brug for det. De skulle aktiveres. Afsted med folk – både syge, gamle og dem der egentlig ikke havde brug for det – ud og gøre nytte. De nyeste rapporter viser, at aktiveringen på mange områder ikke virker og koster milliarder, men regeringen insisterer. Så det er altså en speciel form for ”nytte,” regeringen taler om. Og det der virker, bliver der ikke lyttet til. Det stinker af ideologi og ikke fornuft.
Retten til at være syg, er også mere eller mindre taget fra borgerne. Er du syg, kommer rådighedserklæringen, og vurderer hvor nyttig du kan være.
Max Weber kaldte det maskinen, det liv hvor menneskene er fuldt optaget af at holde et samfund i gang – uden at der er nogen reel menneskelig fornuft i samfundet. Alt er styret af regler, regneark og bureaukratiske fremskrivninger af menneskelige behov.
” For at modvirke bureaukratiet indenfor sit eget samfund – hvor også politikerne blev stadig mere partibureaukrater – gik Weber ind for en forfatning, hvor parlamentet skulle have en præsident («fører») som modvægt, valgt direkte af folket. Denne præsident skulle i kraft af at være et menneske af usædvanlige dimensioner (være «karismatisk») og uhæmmet af bureaukratiske apparater være det element, som hindrede samfundet i at blive en maskine som udslettede individualiteten.” (se link)
At foreslå en præsident, hvis væsentligste opgave er at sikre, at samfundet tjener borgerne og ikke omvendt – kan kun være et grundlovsmæssigt spørgsmål.
Spørgsmålet er selvfølgelig – hvis vi er opslugt af maskinen – om vi har tid og overskud til at tage diskussionen.
Men den bør tages. Der er igen grund til at lade sig opsluge af afmagt. Alle de små problemer, der præsenteres som uløselige i vores samfund, kan sagtens anskues på andre måder.
Tag snakken om pointsystemet. pointsystemt skal beskytte os. Så lad os ikke tale om, at somaliere er den mest succesrige etniske iværksættergruppe i flere amerikanske stater. Lad os i stedet beskytte den unikke danske model. Og da pointsystemet også forhindrer kiksede mænd i at importere koner, så lad os heller ikke tale om, at kvinderne flytter fra udkantsområderne og efterlader de kiksede mænd, fordi kvinder hellere vil fortsætte i uddannelsessystemet end mænd.
Det er som om den kvalificerende debat – altså den hvor man taler om tingene og sammen finder en god løsning – er opgivet. Det bidrager kun til mere spænding i samfundet. Tænk bare på alle de kiksede mænd, der nu må forlade landet hvis de vil giftes. De regler der er indført gør intet ved de underliggende problemer.
Og tænk på hvad alle de store partier har sagt ja til, ved at stemme for pointsystemet: At der findes affaldsmennesker, som vi egentlig helst bare vil af med. Det er den endegyldige afskaffelse af det fælles samfund. Smigrenes vilje er sket.
