Om DR er proppet med røde lejesvende er fortsat uvist, men hvis man kigger på de mange mennesker der arbejder i DR er det en helt anden ting der træder frem. Masser af de ansatte får ingen løn.
Man kan sige at DR har videreudviklet Microsofts permatemp koncept, på en måde der kun er mulig i et velfærdssamfund som Danmark. Altså hvor staten har penge nok til at betale en masse mennesker, for at lave det arbejde, virksomhederne ikke vil betale for.
DR er proppet med mennesker, som er der som led i en arbejdspraktik (altså noget med dagpenge, sygedagpenge, aktivering), studerende der laver (gratis) projekter, folk i løntilskudsjob, kontrakt-ansatte helt ned i perioder på syv dage, freelancere – kort sagt folk der lever helt uden for overenskomsterne.
Det er vist en anden slags lejesvende, der arbejder i DR
Det er interessant i sig selv, hvad der sker, når en virksomhedslogik skal operere indenfor den ramme der hedder socialsamfundet Danmark. Virksomheden følger logikken om at tjene penge, at være lønsom og omkostningsbevidst – her er det DR der har disse interesser og de udnytter bare mulighederne. Men det er kun muligt fordi rammen, som er sat af regeringen, handler om at mennesker ikke må sidde derhjemme og være arbejdsløse. Sygemeldinger er stort set afskaffede, folk skal aktiveres (det tjener kommunen på) og overbevisningen om at folk skal arbejde for pengene er så stærk, at den borgerlige regering ignorerer at der er rigtig mange mennesker som reelt arbejder under mindstelønnen – for staten. Det ligner en ny og særlig slags stænder-samfund, hvor kun de adelige (=totalt uundværlige) kommer i nærheden af rigtige penge… og så politikerne. De får vist også deres.
Det er også interessant at se, at fordi kapitalismen flyder derhen hvor der er muligheder, er overenskomster ved at blive en luksus for de få. Spørg de håndværkere der ikke taler polsk, dem på DR eller de tusindvis af mennesker, der har deres eget firma hjemme i stuen – hvilket lyder romantisk men oftest er et mareridt af usikkerhed og underbetaling.
I den arbejdsmarkedsstruktur vi har, er der huller i overenskomstsystemet på størrelse med kontinenter. Der er jo ingen grund til at ansætte folk rigtigt – men det er nok ikke i fagforeningernes interesse at sige det alt for højt. Der bliver talt om “social dumping” men det er kun en lille del af billedet.
Hvad kunne egentlig modvirke tendensen i det der sker i DR? Så længe ingenting tyder på forøget produktivitet og outsourcing samtidig spreder sig til stadig flere områder, er det vel kun at man afskaffer mindstelønnen, men det slår vel aldrig gratis arbejdskraft. Hvis altså problemet er at mange mennesker ikke er profitable nok til at have dem ansat til de lønninger der er aftalt i overenskomsterne. Og det er nok en rimelig forklaring på udviklingen.Vi skaber ikke længere den samme værdi når vi går på arbejde.
Da jeg fik mit første job som 14-årig var det som bud i en Skjold Burne. Selve butikken var 2o kvadratmeter stor og alligevel tjente mester nok til at han havde lejlighed, sommerhus og bil. Lærlingen havde sin egen lejlighed. Det var en lykkelig tid – som et sus fra 60′erne – men samtidig fuldstændig urealistisk at sådan en lille butik kunne skabe en merværdi stor nok til at bære den levestandard. I hvert fald set med nutidens briller, hvor den samme butik er lurvet og selv araberne bag disken lugter af snaps. Marxisterne vil nok råbe at alting skyldes profitratens tendens til fald. Men man kunne også bare sige at dengang fik alle nogle fede ting ud af det, når staten gældsatte sig som i 60′erne, 70′erne og begyndelsen af 80′erne. I dag kan den samme gældsætning lige række til en hær af underbetalte slaver.
Nåh ja. Udviklingen bankede i øvrigt allerede på dengang: Jeg blev sendt i Netto hver uge for at købe Gammel Dansk – der var den billigere end hos grossisten. Bondesnuheden har hele tiden været der.
