“Lad være med at blive syg, og hvis du bliver syg – lad være med at blive indlagt på et hospital”

Det er joken for tiden, i flere af de organisationer, der arbejder med folkesundhed.

Taler man med universitetsprofessorene er de bare trætte. Universitetsreformen fra 2003 har bare skabt træthed. Mismod. Ingen grund til flere ord om det.

Og hører man lidt om hvad det koster at finansiere underskuddet på finansloven, eleverne der ikke kan læse etc. etc., er det egentlig ikke så interessant at spekulere over Lene Espersens næste bommert, eller om Bertel Haarder bare var træt da han mistede besindelsen og hvor meget Lars Løkke drikker.

Det bagvedliggende spørgsmål er om regeringen nu har haft så mange år til at stikke en kæp i hjulet for Velfærdssamfundet, at det er lige meget, hvem der vinder næste valg. Altså om vi har passeret et “point-of-no-return” i forhold til opfyldelsen af Venstres gamle drøm.