Globalisering – en velsignelse eller en trussel. Hvad tænker du?

Det er ikke muligt at tale om udviklinger i Velfærdssamfundet, uden også at tale om globaliseringen.

Globaliseringen er både ekstrem konkret – og meget abstrakt, og holdningerne til den spænder fra fanatisk begejstring til afgrundsdyb skepsis. At der foregår intens debat om denne væsentlige mekanisme er interessant. På samme måde som det er interessant at læse Aristoteles beskrivelse af en samfundsstruktur for 2300 år siden:

"Det bidrager også at bevare magten, at Tyrannen skaber splid mellem borgerne indbyrdes, sætter venner op mod venner, folket mod overklassen og de rige mod hinanden indbyrdes og gør undersåtterne fattige, for at undersætterne ikke skal få tid til at stifte sammensværgelser på grund af deres kamp for det daglige brød" (Artistoteles, Statslære, 5. Bog)

Alle er travlt optaget af at følge i globaliseringens fodspor, og de færreste er vel på forkant med den. Nogle mener, at dette virker disciplinerende, hvilket i sidste ende er til alles bedste, fordi verden bliver rigere. Andre mener det modsatte, og det er fristende ikke at sige mere om globaliseringen – der findes masser af beskrivelser af den på nettet.

Hvordan ændrer globaliseringen et samfunds valgmuligheder – og hvilken indflydelse har globaliseringen på hvilke typer samfund, der er mulige.

Den her blog antager, at globaliseringen har udviklet sig til noget som ingen havde forudset. Med mindre man tror på konspirationsteorier, er udviklingen for kompleks.

Finanskrisen er et godt eksempel. De liberale kræfter der skubbede på for at sætte gang i globaliseringen, har sandsynligvis ikke ønsket en krise af den størrelse, med alt hvad der kommer til at følge af øget regulering og en fornyet søgen efter andre samfundsmodeller. Enkelte spekulanter kan sikkert vælte lande, men lande kan også vælte spekulanter.

Globaliseringen er magtbalance mod magtbalance – økonomisk, politisk, militært. De store spillere kæmper om de marginaler, der gør at de er med i spillet i morgen. Og derfor er der egentlig ikke tid til diskussioner om samfund, menneskerettigheder og klima.

Det går hurtigt, og i kampen for marginalerne, er der sjældent tid til at drøfte de ikke-økonomiske parametre.

Hvorfor være globale? Opfylder det et godt formål? Kan man lukke globaliseringen ned, hvis den er uhensigtsmæssig.

Heldigvis er der en solid politologisk tradition for at man kan tale om hvad der er godt. Aristoteles taler om den godhed, hvor mennesket kan udfylde sit potentiale, og han mener ikke det kan lade sig gøre uden fællesskabet – altså samfundet.

Har globaliseringen indflydelse på hvilke fællesskaber der er mulige? Altså mulighederne for at et samfund selv vælger hvordan det organiserer sig. Hvad hvis demokratiet bliver problemet? Eller den måde vi opfatter os selv som mennesker på.

I de seneste år det autoritære styre Kina vist sig overlegen til at skabe økonomisk vækst. C.G.Jung taler i sine  erindringer om forskellen på østlig og vestlig mentalitet. Det er en forskel på kollektivitet og individet. I vesten ligger svaret på spørgsmålet om hvad der er godt, hos de enkelte. I Østen ligger svaret hos dem der definerer helheden, altså toppen af samfundet, og det er hvert menneskes pligt at indordne sig under helheden:

"…deres største filosof Kungfutse mente, at man skulle adlyde herskere og ældre og ikke sætte spørgsmålstegn ved noget…" (…)

Et væsentligt omdrejningspunkt for globaliseringen er det private forbrug. Frihed er blevet lig retten til at bruge penge, og det omdrejningspunkt har betydning for, om globaliseringen vil løfte hele verden ud af fattigdom, eller om den i sidste ende vil knuse de ineffektive demokratier på sin vej mod ekstrem ulighed.

En udvikling i globaliseringen kunne være fjernelsen af de handelshindringer og toldmure, der beskytter den vestlige verden, og der ville sandsynligvis gøre mindstelønnen drastisk lavere, hvis de mest uproduktive mennesker i samfundet, stadig skal kunne finde beskæftigelse.

Hvad sker der med den positive indstilling til fair trade, omfordeling og menneskerettigheder, hvis det betyder at den rige verden bliver fattigere? Vil der opstå en helt anden politisk dagsorden end den demokratiske, når pengene til charterrejsen, sommerhuset, den billige rødvin og datterens konfirmation begynder at tørre ud. Med globaliseringen bliver der spillet højt spil med de værdier som de vestlige samfund er bygget på.

Samtidig eroderes fundamentet for det enkelte samfund gennem uigennemskuelige finanstransaktioner. Lige nu er mindst 15% af verdensøkonomien sorte penge – aldrig har så meget magt været fuldstændig udenfor nationalstaternes kontrol, samtidig med at nogle af de teorier som globaliseringen bygger på, er begyndt at vakle. Globaliseringen har fået sit helt eget moment, over sig selv og over Velfærdssamfundet. I en grad så det der begyndte som en avanceret handelsmekanisme, med tiden kan vokse til et demokratisk spørgsmål. Og et spørgsmål om hvilken slags mennesker, der er råd til at vi er.

ver 3.1 august 2010