Undervejs i menneskets historie, er der mange mennesker, der har brugt et helt liv på at tænke sig frem til meningen med livet, retfærdigheden i samfundet og godheden i mennesket. Det er ædle tanker, men de er sandsynligvis alle født med den blinde vinkel, som er, at det vi mennesker gør, for det meste handler om noget helt andet. Vi er jo, og der har genetikken ret, aber.
Derfor faldt der en sten fra mig hjerte, da en rocker blev skudt på en sushi-restaurant, ikke langt fra sit hjem i Tuborg Sundpark, der er Danmarks dyreste boligområde.
Min lettelse skyldtes ikke så meget, at endnu en hærdet kriminel blev ramt i bandekrigen – det er selvfølgelig synd for ham og altid besværligt at blive skudt midt i maden – men, at der endelig var et helt håndgribeligt bevis på, at det der med at have mange penge, overhovedet ikke hænger sammen med mening, en fælles retfærdighed eller godheden i mennesket… eller i hvert fald ikke som jeg lærte om det i skolen.
De fleste rockerklubber arbejder stille og roligt på at skabe deres egen hær, og løbende fylde sprækkerne ud, efterhånden som fortidens hyggesamfund udvikler sig til noget andet. Pengene finder rockerne ved at sælge de ting masser af mennesker bruger, men kun taler om i det skjulte.
Jeg følte mig besynderligt fri, da jeg læste om skudepisoden. Der var ingen grund til flere nervøse bekymringer om rigtigt og forkert i forhold til Velfærdsstatens fremtid. Bare fyr den af, arbejd sort, fjern skatten. Vi er godt igang. Når jeg besøger min mor i det kvarter jeg voksede op i, er alting forfaldent, butikkerne er lukkede, asfalten er hullet. Men på sidevejene er alle millionærer i deres friværdi. Hvorfor dog bruge tid på at spekulere over hvor smart det lige er.
