Hvad er du til? At bygge videre på samfundet i håb om at det kan lade sig gøre at finde en fornuftig model. Eller at rive ned og begynde forfra?
I min omgangskreds møder jeg en del mennesker der arbejder med sundhedsområdet på den ene eller anden måde. De fortæller om behandlinger der bliver sat i værk (dyre behandlinger, skal bemærkes) som alle faggrupper ved er spild af penge. Men de skal sættes i værk, for der skal vises politisk handlekraft. Jeg har gennem mit arbejde fulgt udbygningen af flere hospitaler – hospitaler der vel og mærke nu skal nedlægges, omstruktureres eller som er blevet udstyret med materiel til patienter de aldrig skal behandle.
Det kan ærgre, at der er alt det spild. At personalet mister lysten til deres arbejde ved de konstante omstruktureringer. Og at de involverede parter tilsyneladende ikke formår at træffe varige fornuftige beslutninger, men at der i stedet for går politik i det. Politik bygger på ideologi, som er idéernes logik. Det kan ærgre at idéerne ikke opsøger en mere kvalificeret modstand, men bare flytter rundt på alting, som er de
t legetøj.
Jeg har siddet hele formiddagen på Christiansborg i dag (UDEN at overtræde en eller anden tilfældig ny lov) og 95% af tiden er gået med alt andet end at tale om virkelige forhold og virkelige løsninger. Der er bare blevet skubbet dagsordener frem og tilbage. Velkommen til det nære effektive demokrati.
Det meste af min dag er gået med at tænke over, om vejen frem for Velfærdssamfundet – hvis nu man er tilhænger af den – er at bygge videre med en endeløs række omstruktureringer & omorganiseringer indtil den magiske formel findes… eller at rive ned og starte forfra. Heldigvis havde jeg en god snak med en efterlønner forleden, der rejste sig fra sit leje på afgrundens rand og sagde: Intet starter nogensinde helt forfra.
