Forberedelse #3 Begynd at arkivere

Forberedelse #3 Begynd at arkivere

En helt fundamental teori i samfundsvidenskaberne er center-periferi-modellen. Den er egentlig udviklet i Egypten til at beskrive forskellen på i- og u-lande, men kan sagtens bruge til at forsøge at forstå hvad der sker i Velfærdssamfundet:

“Centrene er selvbærende økonomiske systemer, fordi de rummer både en sektor, der producerer kapitalgoder, dvs. maskiner og andet produktionsudstyr, og en sektor, der producerer forbrugsvarer. Periferien mangler begge dele, og forbindelsen til verdensmarkedet er derfor en livsnødvendighed.” (samme link som ovenstående)

Om man skriver forbindelse eller afhængighed er vel stort set ligegyldigt. Når det er en livsnødvendighed, bestemmer man sjældent selv.

Set med de briller har Danmark vel været verdens rigeste u-land i længere perioder.

Da Velfærdssamfundet er 100% afhængig af hvad der sker på verdensmarkederne, er jeg i tvivl om Danmark nogensinde rigtig har været med, hvor det sker. Vores sårbarhed illustreres af, at Danmark nu er nødt til at være gode venner med Rusland, fordi vi snart ikke længere er selvforsynende med naturgas.

Der er selvfølgelig en del teorier, der mener, at kompleks samhandel er udtryk for et avanceret samfund, og derfor må det afgørende – i mine øjne være – må være, om et land har gavn af samhandelen med omverdenen (og ikke luller sig ind i en fantasi om selvtilstrækkelighed).

Jeg har selv boet tre år i Afrika som barn, og jeg må sige, at hvis der virkelig er en forbandelse, der kan drive et u-land i sænk, er det drømmen om at eje alle de ting, man egentlig ikke har råd til, det her der også kaldes westoxication. Det kan være alt fra en Mercedes, moderne vejnet og en stabil elforsyning, men mest af alt bare de ting, som også er populære i de rige lande. Dimser, der kræver hård valuta at anskaffe sig.

Besættelsen af ting, man som land ikke har råd til, men som få udvalgte kan eje hvis de glemmer deres samfundssind, skaber korruption, splid og i sidste ende taber alle. Den ulighed jeg oplevede som barn i Afrika bestod i, at der  selvfølgelig var nogle få rige afrikanere. Men mest af alt var befolkningen delt op i fattige, forbrydere og vagtfolk. (Vores vagtmand sagde han brændende ønskede sig en kalashnikov. Da han fik sin riffel solgte han den straks. Er man så vagtmand eller forbryder?). Det er ulighed i praksis, og samfundet som helhed ender med at slås om stadig mindre.

Sjovt nok bliver hele det Østafrikanske forretningsliv – med passende baksheesh til de lokale politikere – kørt af indiske & arabiske forretningsfolk. Det er dem der varetager denne verdensdels forbindelser til verdensmarkedet. Og jeg ved, at danskere i mindst halvtreds år har rystet på hovedet af, at de forskellige afrikanske stammer ikke selv tager skeen i hånden og stryger profitten.

Snart er alt der kan outsources herhjemme sendt til udlandet og nogle få rettighedshaver/ejere kan forhåbentlig tjene gode penge på det. Til resten af befolkningen i (u)landet Danmark er der en hastigt skrumpende kage at dele. Gad vide hvem der ryster på hovedet nu.

Måske er der nødvendigt at det er sådan. Måske er det ligesom vi spiller forargede, når de multinationale selskaber ikke betaler skat i Danmark og alle stadig køber deres burgere hos McDonalds.

Hvis Velfærdssamfundet kollapser med et brag, vil Danmark hurtigt blive et meget perifært samfund. Uden en nogenlunde infrastruktur, fungerende uddannelser, sundhedsvæsenet, vil der måske være øer rundt omkring i landet der er på højde med de globale centre. Men i en højteknologisk verden, er det meste af landet lynhurtigt et u-land.

Hæ, den verden er altid i vidunderlig forandring. Skulle det gå helt galt, er der gode råd at hente på nettet. Et af dem er at være bevidst om, at hvis et samfund kollapser, er der altid et bagefter:

If it is truly catastrophic, resulting in national anarchy and a regression of civilization, you will need to take further steps to ensure that your community becomes the nucleus for the rebirth of society” (her kan du læse, hvad du skal gøre hvis samfundet kollapser)

Ps: Dit internet vil højst sandsynlig kun fungere, hvis du har penge. Så begynd at printe. Her er nogle væsentlige dokumenter:

FørstehjælpGrundlæggende smedeknebjordbrug (eller køb bare håndbogen) – dieselmotorerbatterier

[mere vil løbende blive tilføjet, skriv gerne link selv]

  • Share/Bookmark