Nå. Så blev vores kontor røvet. Og det kun en uge efter at GS4 (Securitas) pillede deres skilte ned, fordi de aldrig vendte tilbage med en alarmløsning, der var brugbar. Gad vide om nogen følger i hælene på den Securitas-mand, der piller skilte ned, gad om han med sin blotte tilstedeværelse indikerer, at her kan der brydes ind efter behag. Altså med mindre man er bange for politiet.
Men det er der nok ikke nogen der er mere. I hvert fald ikke hvis man er med på beatet.
Vi ringede til politiet og spurgte om vi måtte rydde op efter indbruddet eller om vi skulle lade alt være som det var, i tilfælde af de ville tage foto’s af skabene der var brudt op, papirbunkerne der lå spredt ud på gulvet etc. etc. Fingeraftryk og den slags C.S.I. tricks.
Efter at være blevet smidt af linjen flere gange, kom jeg endelige igennem til en træt strømer, der sagde at jeg kunne sende dem en email med en anmeldelse. Så meget for min forventning som var… tja… hvad er det egentlig rimeligt at forvente efterhånden.
Det er nu over et døgn siden, og der er ikke engang kvitteret for mailen, så den er altså ikke blevet læst. Nu er det weekend. Der blev stjålet for cirka 50.000 kroner, og selvom det er solgt videre til en dårlig pris, er det sikkert stadig penge nok til en fed weekend for tyvene. Helt uden risiko. Jeg føler mig dum. På den forkerte side af loven.
Men da jeg alligevel sad og skrev til Station Bellahøj, fandt jeg det her. En triumf for fremskridtet. Det her er ikke engang natvægterstaten mere, rent definitorisk i hvert fald, det er en joke.
