It’s not news anymore -- it’s advertising.

Basic knowledge i en moderne verden -- se hele filmen om Noam Chomsky og hans syn på de moderne medier her

Synes du det er uoverskueligt at bruge to timer og 47 minutter, er der en lille forsmag her:

Man kan være enig eller uenig -- personligt er jeg ikke tvivl om, at Noam Chomsky‘s måde at se verden på, er relevant for at forstå en stor del af det, der former min oplevelse af verdenen -- fordi det meste opleves gennem medierne.

Er det et problem at nyheder er en vare, der skal sælges som alt andet i denne tidsalder?

Jeg oplever problemet som relativt, i forhold til hvor tæt man selv er på en begivenhed. Jo længere væk jeg er fra noget, jo mindre sandsynligt er det at jeg nogensinde finder ud af hvordan verden virkelig arbejder.

Hvis jeg for eksempel gerne vil forstå den ideologi der ligger bag USA sundhedsreform, hvor der blev brugt 600 millioner dollars på at sikre, at det offentlige ikke fik alt for meget at sige om sygesikring i et land med verdens dyreste sundhedsvæsen, er jeg 100% afhængig af medierne. Jeg ved ikke mere end de fortæller mig, og jeg kan spekulere over sammenhænge jeg ikke har læst mig til. Men jeg ved ingenting.

Jeg vil gerne forstå netop sundhedsreformen, for regeringen i Danmark er inspireret af samme ideologi, og det er interessant at vide, hvad målet er for de mennesker, der har magt til at påvirke min hverdag. Når Lars Løkke giver 1 milliard ekstra til privathospitalerne, er det vel et meget konkret ideologisk udtryk for noget, man ønsker skal ske. Jeg ved gennem de mennesker jeg kender, der arbejder i sundhedsvæsenet, at der er stor bitterhed over, at privathospitalerne kvit og frit kan sende alle de operationer der går fejl videre til det offentlige, så når der pumpes penge i en privat sektor i den ene ende og ikke stilles krav i den anden, handler regeringen ikke længere som ansvarlig repræsentant for fællesskabet, men noget helt andet.

Og hvor filan finder man de historier -- derfor er det interessant at se manufacturing consent (eller læse den oprindelige bog naturligvis)

Nu er Noam Chomskys hjerne nørdet, og forklaringerne på årsagssammenhænge bliver nogle gange unødigt komplicerede.

Et eksempel:

Jeg talte med en nationaløkonom, der egentlig ikke syntes det var særlig dramatisk at republikanerne i USA altid skaber megastore underskud på de offentlige  budgetter, når de har præsidentposten eller flertal i senatet. Det skyldes ifølge nationaløkonomen, der først for nylig er holdt op med at undervise på CBS, at republikanerne egentlig helst ser, at staten og den offentlige sektor kollapser i USA.

Det lykkedes Clinton at skabe balancere i de offentlige udgifter sidst i hans embedsperiode (2001), og det skulle øjensynligt være et tydeligt tegn på -- med en absurd mængde penge involveret -- at kampen om statens budget i USA også er en kamp om statens eksistens i det hele taget. Fem år efter, at Bush havde overtaget roret efter Clinton, var underskuddet det største i USA’s historie.

Relevansen i forhold til herhjemme er den samme som med sundhedsreformen og det der foregår med det private sundhedsvæsen.

I den  finanslov for 2010 der netop er vedtaget, arbejder man med et underskud på tæt ved 100 milliarder kroner. Det er næsten i samme størrelse som i de glade 70′ere hvor den berømte udlandsgæld blev grundlagt. Er der en ideologisk dimension i dette underskud. Skattelettelserne er der, besparelserne i den offentlige sektor er der.

Det undrer mig at det ikke er til at finde konkret viden om, hvad der foregår. Det eneste jeg finder er spekulationer. Er det virkelig så  nemt at undgå at nogen opdager at man trækker gulvtæppet væk under et helt samfund, eller skal man være Noam Chomsky for at se hvordan det bliver gjort?

Jeg spurgte selvfølgelig nationaløkonomen, hvad republikanerne så vil gøre hvis det offentlige system i USA kollapser.

“Så kan de endelig starte forfra,” svarede han og vi drak lidt mere kaffe.