Passer det, at der bliver pillet ved offentlighedsloven for, at distrahere de kritiske røster, så lømmelpakken  kan falde på plads i al ubemærkethed?

En god tung krævende luns, der er uimodståelig for de vogtere af demokratiet, der alligevel sjældent står overfor en strømer.

Da Argentinas økonomi kollapsede i midt halvfemserne, gik det uigenkaldeligt op for mig, at politics matters. Havde jeg boet i østtyskland havde jeg sikkert aldrig været i tvivl.

Men så meget betyder politik heller ikke for mit liv, at jeg ville bruge ti minutter af det på den slags små strategiske narrestreger, hvor den ene part forudsiger den næstes træk, for at kunne gøre som den vil…. eller

Det ved jeg kun er indtil den dag det bliver mit problem, at magten ikke har mødt modmagt. At mennesker med et livssyn ikke har skullet diskutere med mennesker, med et andet livssyn. Og det ser ud til at det hurtigt kan blive mit problem – eller en jeg kender.

En af mine amerikanske venner, er lidt i tvivl om hun kan gå på gaden under klimatopmødet. Hun har ikke dansk pas, og hvis hun af politiet vurderes at have stået i vejen, kan hun fængsles og udvises (mega irriterende hele tiden at linke til Information men selv JP henviser også til information og CEPOS har kun skrevet ganske kort om det)

En anden af mine mere perifære bekendte så egentlig gerne alle demonstranter stoppet ved grænsen op til klimatopmødet.

Mystisk. Hvad er der sket?

Du var der sikkert også i 80'erne

Jeg husker (næsten, jeg var barn) de store folkelige demonstrationer mod atomkraft, Pershing-raketter, og kæmpedemonstrationerne foran Christiansborg for bedre løn og den slags.

Dengang var demonstranter ikke farlige, men folkelige.

Og selvom nogle måske vil kalde dem kommunister og den slags, tja, var alle ikke kommunister dengang. Men noget er anderledes idag.

Enten er demonstranterne blevet mere radikale eller også er det bare blevet nemmere at kalde demonstranter for lømler, fordi de færreste demonstrerer.

Godt eller skidt. Et tegn på at der ikke er noget at demonstrere over? Eller en bred folkelig forståelse af afmagt. Jeg undervurderer ikke den almindelige dansker. Jeg tror der er en tristhed over hvor kort man kan se uden at føle afmagt. Når ting bliver meget større end økologisk mad og sparepærer og pensionsopsaringer, begynder det at blive uklart, hvad der er af muligheder for at være med de steder hvor politics matters.

Det var meget skægt at se, hvor dygtige de forskellige politikere var til at få Naser Khaders “Liberal Alliance” til at snuble. Det kan godt være at Christiansborgpolitikerne ikke kan repræsentere befolkningen, men de er dygtige til at gøre noget ved en trussel om taburetterne.

Nu er det så demonstranterne der skal have en glidende tackling. Selvfølgelig er der nogle kæmpe idioter der kun er ude på ballade til de demo’er, men efterhånden er det lykkes at nævne “demonstranter” og “ballade” i samme åndedrag.

Om det er bevidst eller ubevidst – det ser ud til, at færre og færre må være med. Så jeg går ud fra at politics still matters, siden det er sådan.